6 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES
Thomas Becket, kommer det vel deraf, at denne, selv om han maaske ikke ligefrem var Cistercienser, dog i sin Levevis, efter at han var bleven Ærkebiskop i Canterbury, efterfulgte Cisterciensernes Strenghed, ligesom han ogsaa søgte et Tilflugtssted hos denne Orden i Burgund, da han for en Tid havde maattet flygte fra England. Endvidere omtaler han Roskildebispen Niels Stigsøns Død i Clairvaux (1249); og om den berømte danske Cistercienser Gunnerus, først Abbed i Øm, senere Bisp i Viborg, har han ogsaa et Par Meddelelser (se 1222, (1240), 1251 om hans Død). Endelig kan det her ogsaa nævnes, at hans Meddelelser om Helgeninden Margareta (under 1176 og 1201) vel for en Del skyldes den Omstændighed, at hendes Helgengrav var i Marieklostret i Roskilde, som var et Nonnekloster af Cisterciensernes Orden. Naar man dernæst spørger om, i hvilket af de danske Cistercienserklostre Forfatteren har hørt hjemme, saa kan der, da alt i hans Skrift peger hen paa, at han maa have været bosat i Sjælland, kun være Tale om et Valg mellem Esrom og Sorø, som ogsaa Langebek mente; og her er der et Par Forhold, som afgjort sj^nes at tale for, at man snarest maa anse Sorø for hans Hjemsted. For det første forklares derved den store Interesse, Forfatteren aabenbart nærer for Skjalm Hvides Æt, hvem Klostret skyldte sin Oprindelse; fortrinsvis interesserer han sig naturligvis for Absalon og Andreas Sunesøn, men ogsaa mange andre af Ætten, deriblandt Helgeninden Margareta, omtales; Interessen gaar ogsaa over paa Personer, der har været nær knyttede til denne Æt, f. Ex. Abbed Vilhelm i Æbelholt. Dernæst maa det Kloster, hvor han har haft hjemme, have haft Interesse for Læsning og Studier, hvad der ellers ikke særlig var Cisterciensernes Sag, og det maa have været i Besiddelse af et ganske godt forsynet Bibliothek, da Forfatteren dog vel næppe kan antages for personlig at have været Ejer af de ikke faa Skrifter, han aabenbart maa have læst og benyttet ved Af- fattelsen af sit Skrift; dette synes ogsaa snarest at pege hen paa Sorø, hvor Absalon havde bestræbt sig for at vække litterære Interesser hos Klostrets Gejstlige. Af ikke særlig religiøs eller rent verdslig Litteratur citerer Forfatteren Adam af Bremen og Saxos Gesta Danorum flere Steder; men langt rigere i Omfang er den religiøse Litteratur, han har benyttet. Her maa man nu ikke lade sig vildlede af den lange Opregning af Skrifter af S. Bernhard, som han har i sin Artikel om ham under Aar 1113; thi det meste, han dér skriver om hans Værker, har han Ord til andet skrevet ud af Gaufrids Værk om Bernhard; dog nævner han et Par
�
