VETVS CHRONICA SIALANDIE 5
de store Cistercienserklostre paa Sjælland, enten Sorø eller Esrom. Selve Langebeks Udgave er kun et Optryk af Arnes Udgave i ganske samme Form, som denne har, med de to Klasser Addita- menta samlede i Slutningen af Bogen og med Tilføjelse af de to Kapitler af Exordium iMagnum. Langebek har føjet mange Noter til, især Sammenstillinger af de annalistiske Bemærkninger i Chronica med dem, der findes dels i andre Annales, dels hos for- skellige Forfattere.
Om det af Arne Magnusson benyttede Haandskrift kan jeg naturligvis ikke sige mere, end hvad jeg ovenfor har sagt efter hans egne og Langebeks Meddelelser. Hvad Værkets Forfatter angaar, er det utvivlsomt rigtigt, naar Langebek mener, at han har været en dansk Gejstlig af Cistercienserordenen; og jeg skal her søge at støtte denne hans Antagelse med flere Argumenter. Medens Forfatteren kun ganske kort omtaler Stiftelsen af Præmon- stratensernes og Trinitariernes Orden (henholdsvis 1120^) og 1197; Dominikanernes og Franciskanernes nævnes kun i Additamenta til 1217 og 1233), interesserer han sig aabenbart i høj Grad for Cistercienserne. Han omtaler først Stiftelsen af Moderklostret i Citeaux (1098), dernæst ^) af det berømte Kloster i Clairvaux (1115); fremdeles (efter Exordium Magnum, som dog ikke nævner Klostrets Navn) Stiftelsen af det svenske Cistercienserkloster Alvastrum (1143); endvidere angiver han Stiftelsesaaret for de danske Cister- cienserklostre Herrisvad (1144), Vitskøl (1158), Sorø og Tvis (1161), Øm (1165) og Aas i Halland (1194, samt (i Add. vel) dets Fornyelse ved Bisp Valdemar 1236). Mærkeligt nok nævner han ikke Stiftelsen af Esrom; muhgt er det, at det har været omtalt i Originalhaand- skriftet, men at Notitsen derom er falden ud 1 den Afskrift, hvor- paa Arnes Udgave er bygget; heller ikke nævnes Holme i Fyen, Løgum og Guldholm i Slesvig. Han interesserer sig meget for den store Cistercienserabbed Bernhard; han omtaler hans Indtrædelse i Ordenen 1113 og fortæller ved den Lejlighed meget om hans Livsomstændigheder og hans Skrifter; endvidere omtaler han vidt- løftigt hans Optræden ved Stiftelsen af Alvastrum (1143) og ved den irske Biskop Malachias' Død (1148); til sidst beretter han om hans egen Død og hans mange Mirakler (1153). Foruden den nævnte Malachias taler han vidtløftigt om den danske Erkebiskop Eskil, som jo var nær forbunden med Bernhard og selv døde som Cisterciensermunk i Clairvaux (under Aar 1177); naar han fremdeles fortæller saa udførligt (under Aar 1 171) om Englænderen
�1) Dette staar dog kun i Additam, rec.
�
